JEVI Strålevarmer TAR100, 1000 W, 230 V

JEVI Strålevarmer TAR100, 1000 W, 230 V

1.489,00 DKK

Model/Varenr.: 2278000458
stk.
Model 'TA-R' er en meget anvendelig strålevarmer til såvel indendørs som udendørs brug.

Strålevarmeren er fremstillet i elektrogalvaniseret stålplade og overfladebehandlet med polyester pulverlak. Reflektoren er i højglanspoleret aluminium.
TA-serien er godkendt som stænktæt og kan derfor anvendes udendørs uden overdækning.

Strålevarmerne er også velegnede og økonomiske i brug indendørs ved lokal opvarmning i rum, hvor man kun skal opholde sig i kortere tid, for eksempel hobbyrum eller punktopvarming af arbejdspladser.

Armaturerne placeres, så det kun er selve opholdspladsen, der opvarmes. Hvis det er muligt, vil det være en fordel at placere armaturerne, så varmen kommer fra den koldeste retning, f.eks. så varmen rettes ind mod husmuren på en terrasse.

Den nødvendige effekt afhænger af ophængningshøjden, lufttemperaturen og opholdets varighed. Det vil sige, jo højere ophængningshøjde, jo lavere temperatur og jo længere opholdstid, desto større effekt kræves der.

Ved en ophængningshøjde på 2 m, 15°C lufttemperatur og 2 timers opholdstid anvendes en effekt på 500 - 750 W/m².